Velkommen

Velkommen til En bogorms strikkerier.
På denne blog vil du kunne følge med i mit liv. Det vil sige du får lov til:
At se hvad jeg strikker.
Læse om bøger, som jeg har læst.
Følge med i hvordan Esben vokser.




Garnforbrug




mandag den 28. maj 2018

Broccoli

+
Ok hvorfor nu et indlæg om broccoli, tænker du måske... Fordi jeg faktisk er blevet glad for at spise den udskældte grønsag :-)

Jeg vil i dag give et par fif til hvordan man får brugt stokken på broccolien.

1: Skræl stokken og riv den fint på et rivejern og bland det sammen med gulerødderne i råkosten.

2: Skræl stokken og riv den fint på et rivejern og bland det ned i kødsovsen, karrysovsen eller i farsbrødet.

3:

Madpakke muffins ca. 12 stk.

175 gram grønt (eks.: broccolistokken + 1 gulerod*)
1 lille løg (forårsløg eller porre kan også bruges)
1 spsk olie
100 gram kød (en rest kogt/stegt kylling, skinke eller pølse i små tern)
4 æg
100-150 gram revet ost (gerne en rest feta)
½ dl. mælk
100 gram groft mel (grahamsmel, Ølandshvede, hvid hvede)
125 gram hvedemel
2 tsk bagepulver
Salt og peber (hold igen med salt hvis du bruger feta ost)
12 silikone muffins forme (papirforme kan ikke bruges)
Olie til at smøre formene.

Tænd ovnen på 180 grader. S
Skræl broccoli stokken og guleroden og riv dem groft.
Hak løget.
Svits broccoli, gulerod og løg i olien på en pande 3-4 minutter uden at det tager særlig farve.
Afkøl blandingen til den er lunkent.
Rør et æg i ad gangen.
Skær kødet i tern og vend det i.
Rør de øvrige ingredienser i.
Pensl muffins formene med lidt olie. Fordel dejen heri.
Bag dem ved 180 grader på midterste ovnribbe ca. 30 minutter til de er gyldne og gennembagte.

* det er her du skal bruge de små rester af grønsager: peberfrugt, majskerner, blomkål osv.

Du kan også lave dem uden kød og tilsvarende mere grønt.

De færdige muffins kan sagtens fryse og er perfekte i madpakken i følge sønnen.



Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar