Velkommen

Velkommen til En bogorms strikkerier.
På denne blog vil du kunne følge med i mit liv. Det vil sige du får lov til:
At se hvad jeg strikker.
Læse om bøger, som jeg har læst.
Følge med i hvordan Esben vokser.




Garnforbrug

lørdag den 14. august 2010

Afhopperen

Ja, det er titlen på den sidste bog jeg har fået læst. Jeg får ikke læst så meget for tiden - synes ikke jeg kan finde de gode bøger....

Afhopperen er skrevet af Daniel Silva og udkommet på Cicero i Danmark. På engelsk hedder den The Defector.
Afhopperen er bog nr. 9 i serien. De første 3 udkom på Lademann i 1990´erne- jeg har fundet dem alle 3 på loppemarkeder. De sidste 6 er udkommet på Cicero.
Hovedpersonen er som altid Gabriel Allon, Mosad-agent med en god sans for restaurer gamle malerier. Man kan kun læse Afhopperen, hvis man har læst Moskvareglerne, nr. 5 i serien, der er for meget af handlingen som kræver at man ved hvad der sket i den bog.
I Moskvareglerne blev Gabriel reddet ud af Rusland i sidste øjeblik. I Afhopperen "forsvinder" hans redningsmand fra London. Gabriel beslutter sig til at lede efter ham. En beslutning som sætter hans eget, hans kone og mange andres liv i fare.
Der er fart på i hele bogen, samtigt med at Daniel Silva kommer med et par gode points omkring udvikling i Rusland og hvordan amerikanerne kan overvåge os.
Afhopperen er mindst lige så god som de andre i serien - så kast dig blot ud i at læse hele forfatterskabet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar